Så er vi nået til vejs ende og her kommer det uigenkaldeligt sidste indlæg fra de 5 mzungoer. Vi ved godt, at det er længe siden, vi sidst har lavet et indlæg, men Zanzibar fik rigtig godt fat i den allermest dovne side af os alle, så det er desværre kun blevet til dette.
Flyveturen til Zanzibar var som allerede nævnt meget speciel i og med, at vi skulle med verdens mindste fly. Det, vi dog ikke havde regnet med, var, at vi i det lille fly skulle sidde sammen med piloten. Vi var 13 mennesker i flyet, Camilla fik frontseat som co-pilot (vi tror det for alvor har kureret hendes flyskræk) og vi andre sad lige bagved og kunne følge med i det hele. Det var en kæmpe oplevelse - især fordi vi hele tiden kunne se det smukke landskab under os, herunder Kilimanjaro i al sin pragt, da vi ikke var så langt oppe over skyerne.
Alt forløb godt under flyveturen, og da vi landede i Stonetown var alle glade. Vi fik, som reglen jo er, en drøndyr taxa fra lufthavnen (dobbelt så dyr som turen tilbage til lufthavnen), og ankom til det fineste Resort med kæmpe værelse, fine tæpper, himmelseng, personligt bad og håndvask og varmt vand! Da vi lige havde sundet os over kulturskiftet og duften af rene lagner, gik vi ned på stranden. På trods af, at vi alle egentlig har rejst meget og set en del, blev vi enige om, at denne strand topper alt, vi nogensinde har set. Vandet var krystalklart og tyrkisblåt, sandet var ultrafint og kridhvidt og hele rammen emmede af paradis (ja, sådan ville Karen Blixen i hvert fald beskrive det, og vi er blevet lidt inspirerede af hendes maleriske beskrivelser). Det var så læks! De første 3 dage overnattende vi på det store hotel og brugte udelukkende tiden på at solbade, spise god mad, drikke lækre drinks, svømme i det fine vand og iføre os vores bedste klæder samt mascara (det havde vi savnet en smule de sidste 4 fromme uger).
Efter 3. Dagen måtte vi flytte til lidt mere beskedne kår (pengepungen talte sit tydelige sprog). Vi blev fordelt i to skure, som var rimelig langt fra internetbeskrivelsen og billederne. Til gengæld var der et tilhørende fællesbadeværelse med manglende toiletpapir, insekter i hjørnerne, (koldt) vand over det hele samt skrigende mangel på en kærlig hånd fra en rengøringsdame.
Stranden var heldigvis den samme som før, og personale og stemning var helt i top. For første gang begyndte vi at møde danskere over det hele. Det lærte vi på den hårde måde, da en af os udbryder ret højt på stranden: 'det første jeg gjorde i morges var at skide' - og der så var en gruppe lige ved siden af, der kiggede meget mærkeligt og grinede højt. Lidt uheldigt.
Stedet var meget afslappet, der var fyldt med unge mennesker og vi fik endelig vores behov for fest og ballade stillet! Derudover begyndte vi faktisk også at mingle os med andre mennesker for vores egen fornøjelses skyld, og der er både blevet erhvervet venskaber fra Aalborg, Aarhus og København. Nogle mere langtidsholdbare end andre (f.eks. Regner vi ikke med at holde kontakten med de 3 midaldrende mænd fra jyske bank filialen i Aalborg).
Det er også blevet til en enkelt tur ud af huset, hvor Anna Maj, Sanne og Camilla var på en snorkeltur, og fik lækker mad, så flotte fisk og var på en rigtig lækker uberørt bountystrand. Imens var Anne og Heidi ude og dykke to dyk, hvor de fik den store oplevelse at svømme med en flok delfiner og se en hvidtappet haj!
Vi sluttede den 6 ugers lange rejse af med en tur i Stonetown med to nye venner fra Aarhus, hvor vi bare slentrede rundt og mærkede stemningen.
Nu sidder vi i lufthavnen i Dar és salam, hvor vi virkelig sveder (der er Ramadan, så der er endnu engang restriktioner på tøjfronten - story of our life). Vi er fyldte med indtryk, glæde og taknemmelighed over denne tur og de muligheder, som vi har fået. Vi er dog alle også klar til at komme hjem til de længesavnede personer i Danmark og vi glæder os til igen at kunne spise leverpostej og spejedreng, rugbrød, havregryn og kylling uden sener.
Vi ses i Danmark. Tak fordi I har læst med, det har været en fornøjelse at skrive for jer.
Kys og kram os alle 5!
