Hej venner og familie.
Her kommer sidste indlæg fra Arusha, hvor vi lige nu sidder i verdens mindste lufthavn og venter på at skulle med verdens mindste fly til Zanzibar. Nogle (læs Camilla) har det lidt stramt over det lille fly, men vi alle er så klar til at skulle videre til sol, sommer, fest og farver!
Torsdag aften tog vi afsked med amerikanerne, hvor vi lavede bål og snobrød på ægte dansk manér. De var som utålmodige børn, da vi skulle vente på, flammerne havde lagt sig, men da vi først kunne komme igang, var de vilde med dem. Der var ægte lejrbålsstemning med sang og guitar og vi hyggede os så meget. Vi er dog ikke helt sikker på, om de har spist en hel del dej, da kombinationen med mørket og utålmodigheden ikke var den bedste. Vi sluttede aftenen af med en 'hjemmebrygget sang' som tak til dem - melodien gik på 'New York, New York' af Frank Sinatra. Her var den lavet i ny udgave med tekst af underholdningskomitéen Anna Maj og Anne. De var vilde med den og vi er allerede endt på facebook af flere omgange. Nu venter vi bare på opkald fra et pladeselskab....
Fredag sagde vi farvel til pigerne på børnehjemmet, hvilket var ret tårevædet og sørgmodigt. Pigerne er på rekordtid kommet ind under huden på os, og vi håber virkelig, at vi kommer til at se dem igen. Vi kommer i hvert fald til at savne dem.
Tiden i Arusha har været fantastisk, og vi har fået et helt unikt indblik i en helt anderledes livsstil end vores egen. Det har været utroligt at komme så tæt på lokalbefolkningen i landsbyen, på pigerne på børnehjemmet og menneskerne på skolen. Ikke nok med det, har vi også erfaret, at vi alle er ret loveable og efter kun 3 uger har vi fået mange kærlighedserklæringer ved vores afsked. Amerikanernes 'i love you' var ikke så overraskende, pigerne på børnehjemmets var heller ikke helt uventet, men da vores rengøringsdame holdt en tale for os (gennem en tolk) og fortalte, hvor meget hun elskede os, og at vi var blevet hendes venner, kom det da lidt bag på os. Især fordi ingen af os rigtig har talt med hende pga. Hendes manglende engelskkundskaber.
Vi har haft lidt svært ved, hvordan vi skulle svare på disse statements (vi tror generelt, at det tager lidt længere tid for danskere at elske) - i de fleste tilfælde blev det til et 'awwwww thank you', men i andre tilfælde blev det dog til 'You too', da det ellers ville blive virkelig akavet.
Uanset hvad har vi mødt nogle virkelig sjove, gode, sære, hjælpsomme, inspirerende, fantastiske og mindeværdige mennesker, og vi tager dem med os videre i tankerne.
Noget vi dog glæder os til på zanzibar er ikke hele tiden at skulle sidde på nåle, være 'på' og fedte for vildt (amerikanere er vilde med det). Derudover har vi nogle ting, vi skal fejre med lidt alkohol (vi har prøvet med nutella og vafler - det virker bare ikke ligeså godt som vin). Her er listen:
- Vi har alle fået 10 for vores bachelor
- Vi har fået vores første kommentar på bloggen (tak Cecilie). I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på kommentarfunktionen på et blogsite - det er tilgængeligt for alle.
- Vi har klaret os igennem 3 uger med reaktionære amerikanere og kun fået én reprimande omkring vores påklædning (den gjorde til gengæld avs)
- Vi får, på trods af adskillelige mængder nutella, stadig tilbud om ægteskab, når vi bevæger os ud i byen - yes!
- Vi kan endelig tanne for alvor i bikini uden at komme til at ligne tricoloure.
Vi skrives ved fra stranden på zanzibar, knus os alle 5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar