Det her indlæg har været længe undervejs. Både fordi det omhandler en oplevelse, som vi har haft behov for at bearbejde, men også fordi, vi har haft rigtig svært ved at sætte ord på det. Vi ved, at vi normalvis ynder at fylde vores indlæg med spøjse betragtninger og kommentarer. Derfor må vi advare allerede nu om, at dette indlæg bliver mere alvorligt og beskriver en barsk side af livet i Afrika.
Det føles allerede nu som længe siden, men i dag er det kun en uge siden, vi sad i Kenya og besluttede os for at besøge Kibera i nairobi. Kibera er Afrikas allerstørste slum og huser over 1,5 mio mennesker, der bor så tæt som dyr i en stald. Vi blev fulgt af vores ven, Rick, som har boet i Kibera i 8 år. Det var en stor oplevelse at gå med Rick, da han, på trods af de barske vilkår, udstrålede en enorm livsglæde og også stolthed over den måde, menneskene i Kibera formår at leve sammen, og den solidaritet det er. Vi havde efterladt alle vores værdigenstande hjemme i campen, da røverier er en del af hverdagen. Især mod hvide mennesker, da de udstråler rigdom.
Da vi gik ind i slummen, ændrede lugten og luften sig drastisk. Luften var meget trykkende, og lugten bar tydeligt præg af, at det underlag, vi gik på, var lort, affald og ting, man ikke har lyst til at tænke på, man træder på. Lugten fik kvalmen frem hos os alle, men af respekt for menneskene, var vi nødt til at undertrykke det. Rick fortalte os, at i Kibera koster det penge at komme på toilettet. Når en familie så står med 1 dollar i hånden og skal vælge, om de skal købe mad eller gå på toilettet, vælger de selvfølgelig mad. I stedet har man "flying toilets", hvor folk efterlader deres gøren i en pose og smider det på gaden. Derfor er det bogstavelig talt lort, man går på!
Først besøgte vi en skole. Det var en meget barsk oplevelse. Der gik 350 børn og mange af dem boede der, fordi de var blevet forladt af deres forældre som spædbørn. Da vi så de mindste børn, kom tårerne frem, og det var en hjerteskærende oplevelse at se, de dårlige vilkår disse børn levede under og de tomme øjne, de havde helt uden glæde og livslyst. Disse tomme blikke har brændt sig fast på nethinden hos os. Vi fik også fortalt, at der på skolen ikke var penge til at give børnene mad hver dag. Og den dag, vi var der, ville de ikke få noget! Den viden var meget hård for os alle, hvordan skal man lige forholde sig til det?! Klasseværelserne på skolen var bittesmå, men der sidder alligevel op til 80 børn til timerne. Forholdene var meget dårlige.
Vores tur til Kibera'en kostede os lidt penge, der gik ubeskåret til et projekt, som vi også besøgte. Her syede de hygiejne bind til unge teenagere, fordi hygiejnen er så dårlig, at mange får sygdomme i underlivet. Disse bind kunne kogevaskens og genbruges, og ligeledes undgår man, at der bliver smidt bind på gaden! Der var et rigtig godt projekt, som vi var glade for at støtte!
Vores guide, Rick fortalte os, at HIV, voldtægter og incest er en del af hverdagen, når man lever i Kibera. Familierne lever meget tæt, og sex bliver derfor introduceret for børn i en meget ung alder, ligesom den seksuelle debut ofte er omkring 8-års alderen. Kondomer er et kulturelt tabu, hvorfor HIV bliver spredt. Rick fortalte, at mange tjener penge på at sælge sex, men man tjener det dobbelte, hvis man er villig til at undlade kondom. Ligeledes bliver det betragtet som en hån, hvis folk uddeler kondomer, når det er mad og vand, der er brug for. Derfor er det ikke så underligt, at sådan en forfærdelig sygdom breder sig. Når det umiddelbare behov er at stille sulten, kan man måske godt forstå, det ikke giver menig at tænke på, om man får HIV.
Vi vælger at stoppe indlægget her, fordi det er svært at beskrive oplevelsen med ord. Det er noget, man skal se med egne øjne. Selvom, det var en barsk oplevelse, har vi hver især taget noget med os videre. Det, vi husker tydeligst er, hvor søde og glade alle børnene i gaderne var, når de så os. Børn er bare skønne, fordi de ikke ved, hvad der er godt og dårligt, og fordi den glæde giver lidt håb!
Det blev meget Karen her til sidst - vi lover at forsøge at lave et sjovt indlæg næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar