Msungo

Hej venner og familie. 

Så har vi været i Arusha, Tanzania i en uge, og vi har fået en fast hverdag med new life outreach-organisationen på børnehjemmet Hayley's house og i skolen New Life Acadamy.

New life outreach er en kristen organisation, og der er derfor andagt hver morgen med alle de ansatte og os, hvor der synges virkelig smukke lovsange, bedes og prædikes på swahili. Vi har en tolk, der kæmper en brag kamp for at følge med. Andagterne er en udfordring for de mindre kristne i gruppen, da det hele er meget nyt og anderledes. Alle er dog enige om, at det er en stille og rolig måde at starte dagen på, selvom nogle hellere ville sove længe (læs. Anna maj).

Når andagten er ovre går vi den fineste, krogede og støvede vej gennem landsbyen, hvor vi hilser på de lokale børn, som løber os i armene og råber 'msungo, msungo' - 'hvide menneske'. Det er meget specielt at opleve, at vi hele tiden kun defineres efter vores hudfarve, når det aldrig tidligere er noget, man har tænkt over. Børnene følger os et godt stykke op af vejen hånd i hånd, og vi er godt på vej til at tabe vores hjerter til dem. Vi kan ikke udelukke, at vi er flere hjem i flyveren, end vi var, da vi kom.

Alle de lokale, vi møder, hvad enten det er stenarbejderne, skoledrenge eller ældre kvinder, der transporterer varer på hovedet, hilser os med høflige fraser på swahili: 'jambo', 'karabi', 'mambo' og vi svarer efter bedste evne efter Paul har givet os et lynkursus på swahili.

Vi møder ind på skolen omkring kl. 10, hvor børnene er igang med deres grødmorgenmad - en meget tynd masse, der ligner en bleg øllebrød, som serveres fra store spande. Vi fordeles i 5 klasser - her i starten har vi været i indskolingen - og her har vi 2 timer, hvor vi hjælper, hvor vi kan, med retning af opgaver, lektiehjælp, tegning af undervisningsmateriale og ellers bare observerer og suger til os. 

Eftermiddagen har vi fri indtil kl. 15.30, hvor vi nyder de få solstråler,  som ENDELIG er begyndt at skinne på os efter knap 14 dage i skiundertøj (det er vinter i Afrika lige nu, og det havde nogen glemt at fortælle, selvom nogen havde læst 'Turen går til').

Kl. 15.30 besøger vi børnehjemmet Hayley's House og leger med pigerne, som er i alderen 5-16 år. Vi spiller stikbold, volley, stopbold, avisleg, frugtsalat og forskellige afrikanske lege.

I går afleverede vi den kæmpe kuffert, som vi havde medbragt fra DK, med alle gaverne til pigerne. Der var en masse LEGO, dukker, bamser, tasker, balloner, farver, malebøger, og en masse tøj. Tingene falder virkelig på et tørt sted og vi ville ønske, at alle, der har bidraget, kunne se ansigterne på pigerne, da de modtog dem. De blev så glade!

Aftenerne derhjemme i vores lejlighed går som oftest med madlavning, bezzerwizzer, kortspil og snak suppleret med orgier af snacks, pandekager eller vafler! 

Det er en kæmpe oplevelse for os at være her. Alle er fantastisk venlige mod os, og gåturen i den lokale landsby og tiden med pigerne på børnehjemmet giver os et kæmpe kulturelt indspark. Vi har det rigtig godt, Afrika er kommet under huden på os alle og vi trives så godt sammen. Vi har dog lige haft 2 sårede soldater (Heidi og Anna Maj) med maveonde og migræne. Heidis migræne var en endagsforestilling, men Anna Majs sygdom har fået lidt mere fat, hvilket har betydet at hun endnu ikke rigtig har kunnet være med på skolen. Hun er ved at få kuller af at være indespærret i den amerikanske boble, så vi håber, hun snart er på toppen igen. 

Alt godt,

De 5 msungoer